Fakta om solceller.

Et solcelleanlæg er en grøn investering, der giver miljøvenlig strøm til hele huset. Men hvordan virker det egentligt ?

Billede mangler

Solcellerne producerer elektricitet fra sollyset. Når lysets energipartikler (fotoner) rammer solcellens elektroner, opstår der en spændingsforskel i cellen, ligesom spændingsforskellen mellem + og - i et batteri. Solcellernes effekt angives i kilowatt (kW). Når et solcelleanlæg med en effekt på 1 kW rammes af solen i 1 time, produceres der 1 kWh el. 

Kilo Watt Peak (kWp) betegner et solcelleanlægs samlede effekt ved en test. P står for ”the peak power” og angiver den maksimale effekt. Hvor meget elektricitet et solcelleanlæg rent faktisk producerer, afhænger af blandt andet placeringen.

Solcelleanlægget er tilkoblet det offentlige elnet. Strømmen fra solcellemodulerne er jævnstrøm, som ændres til vekselstrøm i vekselretteren, inden det sendes ud på elnettet via elmåleren. På den måde fungerer elnettet som et batteri, der på ekstra solrige dage fyldes med overskydende strøm, som du kan bruge af på dage, hvor der ikke produceres så meget strøm.  

En god placering er vigtig!

For optimal produktion af elektricitet skal solcellepanelet have størst mulig eksponering for solen, og ved et fastmonteret anlæg i Danmark er stik syd og en hældning på 43 grader den bedste placering. For at få størst mulig udbytte, må der heller ikke falde skygge på panelerne fra træer eller bygninger.

Du kan med stor fordel investere i et solcelleanlæg - også selvom du ikke kan placere panelerne mest optimalt. BLUE INSTALL installatøren ved, hvordan du får den rette løsning med solceller, og han kan også regne ud, hvad dit udbytte bliver. Kontakt ham her og hør mere.