Huse til A-priser.

I en undersøgelse fra Home i 2010, svarede 20% af danskerne, at energimærkningen af boligen vil have betydning for deres valg, næste gang de skal købe nyt hus.

Billede mangler

På trods af, at energimærkning af huse stadig er forholdsvis ny, er danskerne altså ved at få øjenene op for, hvor vigtigt det er at bo energivenligt – både for miljøet og for pengepungens skyld. Men hvad betyder energioptimeringen for huspriserne?

Rigtig mange energiforbedringer i hjemmet betyder ikke kun besparelser, men også mere komfort og et bedre indeklima. Nu er der endnu et godt argument for at energioptimere boligen: “Boligejerne får meget af investeringen hjem som merværdi på huset, når de vælger at energioptimere. Derudover har energiforbedringer den fordel, at de ikke slides ned og ikke rammer ved siden af køberens smag, når huset skal sælges”, fortæller Michael Dalsager, som er informationsmedarbejder ved Home. Han har løbende kontakt til mæglere rundt om i landet, og han ser en klar tendens:

“Energioptimering er en af de bedste investeringer man kan gøre som boligejer, både for ens egen skyld og for de kom- mende ejere.” 

Ifølge kommunikationschef for Home, Mads Ellegaard, vil boliger i de bedste energiklasser generelt kunne sælges lidt hurtigere og/eller til en højere pris, end en tilsvarende bolig i de laveste energiklasser.

“Vores analyse viser, at der slet ikke er nogen tvivl, om at energiforbedrede boliger er mere eftertragtede blandt boligkøberne end tilsvarende boliger, der ikke er er energiforbedrede. Hele 74% er parate til at låne flere penge til købet, hvis de kan se, at det energivenlige hus i længden er billigere at bo i”, siger han.