Lyd Skal mærkes.

Forestil dig, at lyd og musik er en ligeså naturlig del af rummet som sengen og stolen. Oplevelsen er usynlig og lyden eksisterer ’bare’ uden store højtalere og et hav af ledninger. På Helnan Marina Hotel i Grenaa er dette lydscenariet, der møder gæsterne i løbet af deres ophold.

”FOLK SKAL OPLEVE lyden uden at blive forstyrret. Alle de gamle løsninger med kæmpestore højtalere – det duer ikke hos os," siger Mikkel Kroustrup, der er direktør for hotellet. BLUE INSTALL installatør Torben Kristensen fra EL:CON Grenaa A/S var ansvarlig for installeringen af lydanlægget.

”Vi valgte Jamo, fordi det gav os mulighed for at opdele hotellet i zoner og spille forskellig slags musik,” fortæller Torben Kristensen. Installatøren valgte at trække forholdsvis mange kabler ud, sådan at hvert rum er kablet hver for sig. Derefter er der monteret stereohøjtalere. ”Alle kablerne ender i teknikrummet, og vælger hotellet at udvide eller ændre systemet, kan man styre det fra kontrolrummet og undgå at røre ved de enkelte installationer” lyder det fra Blue Install installatør Torben Kristensen.

 

Installatøren fandt løsningen.

Mikkel Kroustrup har været særdeles tilfreds med installeringen af Jamo-anlægget. ”Forløbet har været meget let og smertefrit.

Det var installatøren, der fandt løsningen, kom med forslaget og havde lavet beregnin- gerne på, hvor meget det skulle kunne i de forskellige rum”, fortæller han.

Musikken til lydanlægget hentes fra blandt andet pc, cd, radio og sendes fra kontrolrummet ud til de forskellige højtalere. Da alle rummene styres fra kontrolrummet, er det let at vælge musikken til de forskellige rum. Jamo-anlægget er brugervenligt, og personalet på hotellet fortæller, at de er yderst tilfredse med systemet.

Det er nemt at betjene og skønt at have fleksibilitet til at ’indrette’ med den lyd, der passer til de forskellige rum. ”Lyden i fitnessområdet må gerne være høj, og der må gerne være lidt bas på, men hvis man ligger i et massagerum, så skal der være afdæmpet musik," lyder det fra den tilfredse hoteldirektør.