Det offentlige kan nu lægge solceller på sine tage.

Den netop vedtagne lov giver kommunerne mulighed for at sætte solceller op på deres tage, men efter 20 MW stopper festen.

Billede mangler

Dermed får kommunerne nu en lille saltvandsindsprøjtning til den kommunale solcelleudbygning. Det betyder, at der kan sættes i alt 20 MW solceller op på skoler, idrætshaller og fritidshjem rundt om i det ganske land frem mod år 2020.

Desuden er regeringens plan for den fortsatte solcelleudbygning, at loven skal udbygges med 20 MW solceller om året i privat regi på parcelhuse og boligforeninger.

Den kommunale solcelleudbygning stod stille i mere end et halvt år på grund af en bestemmelse i elforsyningsloven, der betyder, at kommuner var nødt til at stifte et særskilt selskab til solcelleanlæggene, fordi anlæggene betragtes som forsyningsselskaber. Samtidig blev kommunerne modregnet i bloktilskud for de penge, de trak ud af selskabet – eksempelvis i form af salg af strøm til elnettet

Nu får kommunerne lov til at realisere deres projekter, da kommunale solcelleprojekter får en dispensation fra selskabskravet. Når den samlede udbygning i kommunerne når en samlet effekt på 20 MW, lukker loven for fortsat udbygning.

Med solceller på taget slipper skolen for at købe strøm og betale elafgifter.

Det er nu oplagt for kommunerne at investere i solceller for at kunne leve op til kravene om myndighedernes energibestemmerelser.