På kanten af muligt.

De særprægede tagtoppe på Utzon Center i Aalborg imiterer de vindblæste sejl og spejler den stålgrå fjord. Jørn Utzons bygning på Aalborg Havnefront ligner ingen andre i byen og det er meningen.

Billede mangler

– han var ikke interesseret i at bygge noget, der var bygget før.
Hvert fremspring og hver detalje har en funktion – også i forhold til indeklimaet.

Fra opera til aftenkurser.

Jørn Utzons idé var at bygge et center, hvor kunst og arkitektur blandede sig med mennesker og arbejdsomhed. Og den idé er blevet en realitet.

Centeret består af to udstillingshaller, et auditorium, værksteder, der benyttes af arkitektur- og designstuderende, et bibliotek, en spidsgatterhal og en restaurant.

Der afholdes både aftenskolekurser, koncerter og kunstudstillinger. De mangeartede aktiviteter sætter husets grundlæggende funktioner på prøve: Akustikken skal være i orden, temperatur og udluftning skal kunne justeres efter forholdene, og lyset skal spille en helt særlig rolle.

Malene Abildgaard, som er arkitekturformidler på Utzon Center, viser rundt i en bygning, hvor det industrielle møder det naturlige i en blanding af jern, beton og træ.

Den buede loftskonstruktion, der matcher det udvendige tag, sørger for en alsidig akustisk funktion, som passer til både undervis- ning og musik:

”Vi har fx afholdt en operakoncert i vores auditorium og fik efterfølgende ros for rumklangen”, fortæller Malene. Nede i kunst- hallerne viser hun, hvordan de særprægede knæk i tagkonstruktionen giver mulighed for indirekte sollys:

”Kunstværker må ikke få direkte sol, men Jørn ville gerne lukke det naturlige lys ind til kunsten, og delvis derfor ser taget ud som det gør”. Kunstlyset i de fleste lokaler har bevægelsessensorer, så det tænder og slukker automatisk. Samtidig gives der masser af plads til det naturlige lys gennem de store vinduer overalt i bygningen. 

Billede mangler

Fjordluft.

Fjordluften er med til at sørge for et godt indeklima, via et naturligt ventilationssystem som firmaet WindowMaster står bag.

En udendørs vejrstation og CO2- og temperatursensorer giver systemet besked på at lufte ud. Malene kan huske, at de lige skulle vænne sig til det:

”Pludselig åbner vinduerne af sig selv, men nu er det blevet til et tryghedssignal for os. Hver gang vinduerne åbnes og lukkes, ved vi, at systemet virker og sørger for, at bygningens indeklima føles behageligt”.

Jørn Utzons idé var at bygge et center, hvor kunst og arkitektur blandede sig med mennesker og arbejdsomhed. Og den idé er blevet en realitet.