Solceller giver elregningen baghjul.

Næste gang du skal se på biler hos Toyota-forhandler Hanherred & Himmerland biler a/s i Løgstør, vil du kunne se mere end lækre biler. Toyota i Løgstør har nemlig valgt at sætte solceller på taget for at give elforbruget et hak ned af og samtidig skåne miljøet.

Billede mangler

Når man som Toyota i Løgstør bruger 60.000 kwh om året, er der masser af penge i at tænke i nye energibaner så at sige. Og det var netop det, indehaver Per Hannesbo gjorde, da han i januar besluttede at dekorere det sydvendte tag med et 17 kwp solcelleanlæg.

”Det startede oprindeligt med, at vi ønskede at udskifte taget, da det ikke så pænt ud længere. Vi indhentede derfor tilbud fra en tømrer, men det viste sig at være en halvdyr affære, da tagudskiftningen egentlig mest var for syns skyld.

Men så en dag spurgte vores BLUE INSTALL-installatør Mads Andersen fra Midtfjord El, hvorfor vi ikke valgte at sætte solceller op på taget. Vores tag vender perfekt og har sol næsten hele dagen, så forholdene er optimale. Mads Andersen kom derfor med et tilbud på et solcelleanlæg, som vi ikke kunne sige nej til. Vi kunne slå to fluer med et smæk ved at dekorere det gamle tag med solceller og samtidig få en ny strømkilde. Og så prisen også rigtig god.” fortæller Per Hannesbo.

Og som sagt så gjort. I januar gik BLUE INSTALL-installatør Mads Andersen i gang med at montere solceller på hele tagfladen.

”Vi har regnet lidt på det og ved at dække hele tagfladen med solceller, vil anlægget kunne producere 15.000 kwh om året og dermed betale for 1⁄4 af det samlede strøm- forbrug.” fortæller Mads Andersen, der stod for beregning og dimensionering af solcelleanlægget. Mads Andersens beregninger viser, at solcelleanlægget har tjent sig selv hjem om ca. otte år. 

I januar gik BLUE INSTALL-installatør Mads Andersen i gang med at montere solceller på hele tagfladen, og i dag er Toyota i Løgstør en grøn og bæredygtig virksomhed.

Grøn profil - god forretning.

Per Hannesbo kan hver dag følge med i, hvor meget strøm anlægget producerer og ser ikke finansieringen af solcelleanlægget som en udgift, men som en investering der giver pote:

”Vi havde lidt penge på bogen, som egentlig ikke gav det store afkast, og derfor ville vi gerne investere dem. Solceller viste sig at være en god forretning for os, da vi ikke bliver beskattet af investeringen og samtidig får momsen tilbage. Og selvom vi ikke havde haft likviditeten til at investere i solcellerne, havde vi gjort det alligevel, da vi fandt ud af, hvor god en investering det egentlig er” fortæller Per Hannesbo, der med tiden gerne vil tage skridtet videre og få endnu flere solceller på bygningens tilstødende tagflade.

”Vi er jo en miljøcertificeret virksomhed, og vi er stolte af at have fået en endnu grønnere profil med vores solceller” slutter Per Hannesbo.