Tour d'energi.

Det pibler frem med solceller på tagene og med varmepumper i fyrrummene overalt i Danmark.

Billede mangler

Antallet af installerede solcelleanlæg er vokset med 2100 pct. siden 2007 og antallet af varmepumper med 221,4 pct. Og der er ingen tegn på at denne udvikling vender – tværtimod. Med energipriser der i gennemsnit stiger 5 pct. pr. år, er der masser af penge i at få energi fra solen i stedet for energiselskabet. En af fordelene ved at få installeret et solcelleanlæg er, at den gratis energi åbner op for andre vedvarende energiløsninger, der kan minimere en anden synder i energiregnskabet – nemlig din varmeregning. En varmepumpe kan levere varme og varmt vand til hele husstanden. Og hvis solcellerne betaler for driften, ja, så er du nærmest selvforsynende. Men hvad er op og ned inden for varmepumper og solceller? Og hvor meget er du villig i at investere? Her får du et overblik over dine grønne muligheder:

-Jordvarme
Den mest effektive løsning, hvis du har pladsen til at grave flere hundrede meter slanger ned i frostfri dybde, ca. 1 meter. Det er også muligt at bore lodret ned, eller man kan nedgrave en såkaldt energikurv. Det er en slange vundet op omkring et stativ, som anbringes i et hul i jorden. Inde i huset kobles varmepumpen til det eksisterende varmeanlæg. Den vejledende pris på en jordvarmeløsning til et hus på 150 m2 er 115.000 til 135.000 kr. inkl. moms afhængigt af jordtypen og husets udformning. Du kan forvente en besparelse på op til 60 pct. i forhold til oliefyr.

-Luft-vand varmepumpe
I stedet for nedgravede slanger består udedelen her af noget, der kan sammenlignes med en bilkøler, og en stor ventilator, der konstant sender luft igennem køleren. Luft-vand varmepumperne har gennemgået en kraftig udvikling og nærmer sig jordvarme i effektivitet. Inde i huset kobles varmepumpen til det eksisterende varmeanlæg. Den vejledende pris på en luft-vand varmepumpe til et hus på 150 m2 er 100.000 kr. inkl. moms. Du kan forvente en besparelse på op til 50 pct. i forhold til oliefyr.

-Luft-luft varmepumpe
En enkel løsning, der især egner sig som supplement til andre varmekilder. Udedelen fungerer som ved luft-vand varmepumpen, mens den indvendige del afgiver varme til rummet via en ventilator. Denne varmepumpe kan altså opvarme et enkelt rum eller sammenhængende rum. Installationen af en luft-luft varmepumpe er enkel, da den ikke indebærer tilslutning til eksisterende systemer. Den vejledende pris på anlægget er omkring 16.000 kr. inkl. moms og montering.

-Solceller
Solcelleteknologien har udviklet sig markant de senere år med større effektivitet og lavere pris. Et solcelleanlæg er stort set vedligeholdelsesfrit og producerer el i ca. 30 år. Jo større dit elforbrug er, desto hurtigere tjener anlægget sig hjem. Det kan dog ikke betale sig at overdimensionere anlægget, da overskydende el kun indbringer 60 øre pr. kWh. Der må højst installeres et solcelleanlæg med en effekt på 6 kWp på private boliger i Danmark. Et 6 kWp solcelleanlæg producerer mellem 5500 kWh og 6000 kWh årligt. Et normalt årsforbrug er 1500 kWh pr. person i husstanden.

-Vogt dig for klamphuggeri
Med den stigende efterspørgsel på solceller og varmepumper skal du tage dig i agt for billige kopier, dårligt håndværk og mangelfuld rådgivning. Kontakt din lokale BLUE INSTALL installatør! Så er du sikker på, at kvalitet, rådgivning og håndværk er i orden.