Marielyst El ApS

Vi leverer kvalitetsarbejde til konkurrencedygtige priser, og sørger altid for at overholde aftalte betingelser og leveringstider. Det er ligeledes vigtigt for os at gennemføre en hurtig og effektiv udførelse af den givne opgave, samt at minimere enhver anledning til reklamationer.

Vores målsætning er at fremstå som en kvalitetsbevidst samarbejdspartner, når det gælder elarbejde. Vi vil gerne fremstå som en seriøs virksomhed, der udfører de fleste opgaver inden for elektrikerfaget.

Firmaet er ejet af aut. el-installatør Lars Pedersen, der blev uddannet elektriker i år 2000 og i 2009 tog eksamen som el-installatør i Nykøbing F. Lars har arbejdet flere år som elektriker og har stor erfaring med bolig- og erhvervs-installationer samt alarm og overvågning. I Marielyst EL laver vi alt fra udskiftning af HPFI-afbrydere, over renoveringer og tilbygninger, til salg af luft/luft varmepumper og hvidevarer.