Genanvend din røg til varme

Genvinding af røg har i flere år, haft succes i industrien på det tyske marked.

Billede mangler

Nu er tiden kommet til at introducere løsningen med energioptimering for den danske industri, hvor der mange steder bliver udledt store mængder energi gennem skorstenene, som ellers kunne genanvendes. Og det kan din BLUE INSTALL-installatør hjælpe med. Jørgen Andersen fra Exodraft A/S, som udvikler røgsugere til industriens skorstene, udtaler følgende:

  • "Vi introducerer vore egenproducerede røgsugere med mulighed for at bygge en helt nyudviklet varmeveksler på, der kan genvinde op til 70% af varmen i røgen til brugs- eller procesvand. Det giver typisk en tilbagebetalingstid på mellem 1 og 5 år på denne energioptimerede løsning, siger direktør Jørgen Andersen", exodraft a/s."

Virksomheden er kendt for sine røgsugere, der regulerer trækket i takt med kedlernes ud- og indkobling. Trækket bliver desuden påvirket af udetemperaturen, barometertrykket og vinden.

Billede mangler

Op til 70 % varmegenvinding
En skorsten er ineffektiv som trækregulator i sig selv. Forudsætningen for, at en kedel kan opnå størst mulig virkningsgrad og lavest mulig emission, er en perfekt flamme og optimal varmeoverførsel.

  • "Modulære og modulerende kedelanlæg opfattes generelt som energibesparende løsninger. Men selv om man opnår en betragtelig energibesparelse, går der fortsat meget energi til spilde. Det er her vi med vores røgsugere og den nye varmeveksler opnår energibesparelser på mellem 60 % og 70 % fra røgen overført til vand, som kan anvendes til brugs- og procesvand i virksomheden", forklarer Jørgen Andersen.

Røgsugersystemet er et gennemtestet koncept til mekanisk ventilering af kedler, ovne og vandvarmere. Røgsugeren monteres på toppen af skorstenen og sikrer optimalt skorstenstræk.