Jordnært energiforbrug.

Jordvarme i Vejen med ”selvtænkende” varmepumpe.

Billede mangler

Smager sin egen medicin. 

Mikael Hansen Søbye er i gang med at tage sin egen ”medicin”, når han nu har installeret et jordvarmeanlæg på sin grund i Vejen. For som autoriseret elinstallatør med eget firma ved han godt, hvad der skal til for at sænke energiforbruget i boligen samtidig med, at han og familien udleder mindre CO2.

Foruden boligen på 190 kvadratmeter varmer jordvarmeanlægget også den tilbygning på 150 kvadratmeter op som anlægget er placeret i. Jordvarmeanlægget består af en Bosch varmepumpe tilsluttet en kombineret varmtvandsbeholder og buffertank. På grunden er der udlagt 800 meter turboslanger med indvendige riller, der giver godt 7% mere energi til huset.

Foruden en bimåler, der kan fortælle om jordvarmeanlæggets forbrug af strøm, er der også monteret en selvtænkende eller intelligent Apumpe fra Grundfos, der aflæser husets forbrugsmønster og indretter sig efter dette forbrug.

Det var en beslutning om at udfase boligens oliefyr med et årligt forbrug på 25.000 kr. i olie, der førte til investeringen på ca. 125.000 kr. i jordvarmeanlægget og med tilskud for at afmontere fyret på 25.000 kr. bliver der en tilbagebetalingstid på ca. 5 år.

Billede mangler

Energiberegning: Investering på 125.000 kr. minus 25.000 kr. for at afmontere oliefyret – i alt 100.000 kr.

Tilbagebetalingstid: 5 år.