Styr på lyset over landingsbanerne.

BLUE INSTALL hjælper Danmarks Tekniske Universitet med at spare på energien og holde øje med forbruget.

Billede mangler

Når man skal styre belysningen af store indendørsarealer og samtidig holde energiforbruget nede, er KNX det oplagte valg. Og store indendørsarealer er lige netop hvad man har i hovedbygningen på Danmarks Tekniske Universitet, DTU, i Lyngby. Bygning 101, som hovedbygningen også hedder, er især kendetegnet ved to 100 meter lange og 15 meter brede vandrehaller, der i daglig tale går under navnet ”landingsbanerne.”

I 2011 satte DTU en renovering af hovedbygningen i gang, og et af målene var at etablere energibesparende belysning. Efter en udbudsrunde blev det rådgivende ingeniørfirma Rambøll og energiafdelingen hos BLUE INSTALL-installatør Røder & Mortensens Eftf. valgt til projektet.

Gateways og touchpanel

Samlet er der omkring 500 energibesparende LED-armaturer med DALI forkobling i lofterne over de to landingsbaner. De styres centralt af 10 KNX/DALI-gateways, placeret i to gruppetavler. KNX-systemet kommunikerer desuden med et udendørs skumringsrelæ og sørger dermed også for automatisk dagslysregulering, mens 360-graders KNX PIR-enheder sørger for automatisk tænd/sluk af lys ved indgangspartierne.

Selv om KNX-styringen er helt automatisk og altid giver det rigtige lysniveau, samtidig med at energiforbruget holdes nede, kan belysningen også betjenes manuelt.

Sæt den rette stemning

Landingsbanerne bruges f.eks. også til fester på DTU, og her sikrer forprogrammerede lysscenarier den helt rigtige belysning og stemning. Og det er nemt at sætte stemningen, for i reception sidder et smart  KNX touchpanel, hvor personalet med et enkelt tryk på skærmen kan betjene lyset. Alle KNX-enheder til DTUs nye installation er leveret af Solar.

”Her på DTU fokuserer vi selvfølgelig også på at udnytte energien effektivt og sænke vores forbrug, både af hensyn til miljøet og økonomien. Med KNX har vi fået en samlet, intelligent styring af belysningen, som jeg er overbevist om giver et mærkbart lavere forbrug,” siger Nils Møller.