Undgå fugtskader i din bolig.

Du har et valg når det kommer til nybyggeri og energirenovering af boligen!

Billede mangler

Nye boliger, som opføres iht. de nyeste krav i Bygningsreglementet, skal i dag bygges så tætte, at det vil blive ganske ubehageligt at opholde sig i dem, hvis der ikke er styr på luftudskiftningen.

Klimaskærmen er tæt som en plastikpose, og kan huset ikke ånde, vil fugt kunne trænge ud i konstruktionerne. Fugtskader kan ødelægge huset og give anledning til et decideret usundt indeklima!

Det gælder i øvrigt også for eksisterende huse, som er energirenoveret med ekstra isolering og nye vinduer. Manglende ventilation og udluftning - specielt om vinteren - kan betyde et forhøjet fugtindhold i boligen og kondens på vinduerne om morgenen!

Ren og frisk luft i boligen skal altså være en lige så stor selvfølge som rent vand, varme og elektricitet. Vi skal ikke installere vand, varme og ventilation for at spare på energien, men fordi disse installationer af praktiske og komfortmæssige årsager er uundværlige.

MEN vi skal sikre os, at installationerne udføres med det mindst mulige energiforbrug, så vi samlet set overholder energikravene i Bygningsreglementet.

 

Tænk på:

  • at mennesket livet igennem opholder sig indendørs i mere end 90% af tiden og hver dag indtager mere luft end mad og vand.
  • at der er aircondition i bilen og ventilation på arbejdspladsen, men ”tung” luft og kondensvand på vinduet i soveværelset om morgenen.
  • at en høj luftfugtighed og kondensdannelse i bygningens konstruktioner giver skader i form af råd og svamp, som kan gøre folk syge.
  • at mange mennesker – både børn og voksne – lider af astma og allergi over for husstøvmider.
  • at luften indendørs kan indeholde mange partikler fra tobaksrøg og lugte fra møbler, tæpper og byggematerialer.