Vi laver selv vores strøm.

Som det første forsikringsselskab i Danmark er Popermo Forsikring i Odense 100 pct. selvforsynende med elektricitet.

Billede mangler

Strømmen kommer fra et 1200 m² stort solcelleanlæg der omdanner solens stråler til el. Anlægget der er placeret ved siden af Popermo Forsikrings bygning, producerer 125.000 kWh og dækker dermed hele Popermo forsikrings strømforbrug – og lidt til. Årsproduktionen svarer til cirka 25 parcelhuses forbrug af el.

Sammen med en lokal elektriker har vi ført ideen om solcelleanlægget fra tanke til handling. Ideen har vist sig at være ikke blot miljømæssigt, men også økonomisk bæredygtig. Allerede fra den første dag er investeringen i solcelleanlægget rentabel og giver med normal afskrivning et overskud på 10.000 kroner det første år, siger direktør Klaus Delman fra Popermo Forsikring.

Anlægget der har kostet 4,3 millioner kroner at etablere vil efter 25 år have akkumuleret et overskud på ca. 4,5 millioner kr. 

Solcelleanlægget er så god en investering at vores elmåler billedligt talt løber baglæns og samtidig kan vi nedbringe CO-udledningen over de næste 25 år med 1500 tons, fortæller Klaus Delman. Anlægget er sat på et 1200 kvm grundareal, mens solcellearealet har et areal på 850 kvm.

Leverandørerne mærker stigende efterspørgsel
Leverandørerne mærker stigende interesse på grund af faldende priser på solceller og de nye krav i bygningsreglementet BR 10, der giver klimaskærmen en omregningsfaktor på 2,5 ved installering af et solcelleanlæg på taget.

Det er ikke så udbredt med solcelleanlæg endnu, men i løbet det seneste år, har vi oplevet stigende efterspørgsel fra både erhvervslivet og fra private, siger Martin Ehrhorn, der er installatør hos El Fyn, Odense. Han har stået for installeringen af det nye store solcelleanlæg ved Popermo Forsikring i Odense og Solar har leveret solcelleanlægget.

Er jeres virksomhed parat til at få gratis strøm? Kontakt nærmeste BLUE INSTALL-installatør her.

Fakta - Solcelleanlægget ved Popermo Forsikring

Anlægget er sat i drift den 17. juni 2011. 
Anlægget står ved Popermo Forsikring.
Anlægget er på 123,6 kw
Består af 526 styk solcellemoduler på hver 235w
Der er monteret 8 styk inverter som forbinder anlægget med forsyningsnettet