Den intelligente bygning er lige blevet endnu klogere

Opgrader din bygning i forhold til intelligent styring af alle installationer

Billede mangler

I samarbejde med din lokale rådgivende installatør har du nu mulighed for at opgradere bygningen i forhold til intelligent styring af alle installationer. Det vil sige, at du centralt kan styre fx belysning, alarmer, varme, ventilation, hvidevarer, markiser, energimåling samt lyd og tv. Det giver en lang række fordele i forhold til både energibesparelser, sikkerhed og komfort.

Boligen gøres klar til systemet ved hjælp af en udførlig kabeltrækning. Men herefter kan der installeres et utal af løsninger. Belysningen kan ved hjælp af sensorer programmeres til kun at være tændt der, hvor folk er – eller til at tændes i intervaller, mens ingen er hjemme, hvilket er en god præventiv løsning i forhold til indbrud.

Ventilatorer og radiatorer kan indstilles ved hjælp af fugtsensorer, så badeværelset altid er tørt, mens alarmer og videoovervågning kan styres fra en touch-skærm. Og tilkobles bygningens IP-system, er det muligt at styre samtlige funktioner via enten tablet eller smartphone – også når du ikke er hjemme.

Mulighederne for intelligent styring af husets installationer er nærmest uanede, og der sker hele tiden nye ting, som gør det endnu nemmere og mere komfortabelt at sikre sin bolig eller virksomhed mod både indbrud og unødvendigt energiforbrug.

Logisk farvesystem gør vedligeholdelse lettere
Ved at anvende forgreningsdåser i forskellige farver, bliver det nemt at overskue, hvilke kabler der hører til hvad. Ved en KNX-installation er både kabler og dåser grønne, mens du kan vælge røde dåser til alarm og fx sorte til almindelige udhæng.

Blue Install kan hjælpe dig med intelligent styring af:

– Belysning
– Markiser og skodder
– Sikkerhedssystemer
– Energistyring
– HVAC-systemer
– Overvågningssystemer
– Fjernstyring
– Energimåling
– Lys/videostyring
– Hvidevarer